
Mobiltaske af ægkanter
Alt kan genbruges i patchwork, også ægkanterne.
Det startede med at jeg surfede på nettet og fandt en hjemmeside hvor de havde lavet masser af flotte ting med udelukkende ægkanter. Det måtte jeg bare prøve og gav mig til at hive alle mine stoffer frem for at skære ægkanterne fra. Jeg skærer mine ægkanter ca 3 cm brede for at have lidt stof af se udover selve ægkanten. Minimum er 2 cm.
Jeg kastede mig så ud i et let projekt, en taske til min mobiltelefon, som kunne hænge over skuldren.
Modellen er selvlavet og meget nem at sy på maskine.
Sy din egen mobiltaske
Jeg har skåret både forside, foerstof og tyndt volumenvlies til 32 x 9 cm
Og kantbånd (du kan bruge alm skråbånd) har jeg skåret strimler på 3 cm bred.
Det passer med en fuld stofbredde (110 cm) til den lange snor.
Syvejledning:
Først skal du tilberede et stykke stof af ægkanter der slutteligt skal skæres til det måler 32x9 cm.
Start med en alm. strimmel på ca 2 cm (den dækkes senere af et kantbånd - ingen grund til at spilde en ægkant her)
Tilføj så ægkant på ægkant indtil den ønskede bredde er opnået.
Jeg syr altid på noget rivevlies, syntes det giver mere hold på strimlerne (papiret rives af tilsidst)
Så lægges det skårne ægkantestof sammen med volumenvlies og foerstof.
Du skal starte med at sy kantbåd 2 steder på stykket.
Dernæst folder du tasken, så den korte ende når til foldekanten og overlapper kantbåndene i siderne.
Nu syes kantbånd på hele vejen rundt, start forneden i den ene
side og lad den fortsætte ud som snor i siden.
Fold som snor hele vejen til den atter mødes på modsatte side
og afslut som begyndelsen.

Klip burrebånd til lukning på i hånden.
Den model helt til venstre, er min taske - de andre 2 er gaver til min veninde, Sigrid og hendes datter Helga.
Hvis du selv vil prøve med selvage quilt, så er her en anvisning på hvordan man syr ægkanterne på.

Denne webside er designet
og redigeret af Helle Sejten - februar 2008
Copyright Helle Sejten